mandag den 19. august 2013

"Gør aktivering spiselig" debatmøde 25. august

Når aktivering bliver spiselig -


Under overskriften ”Når aktivering bliver spiselig!” inviterer VÆKST-Team Frederikssund sammen med Café Havehuset til debatmøde i Frederiksborg Slotshave for at sætte fokus på vækst gennem socialøkonomi og dermed bedre velfærd til flere.

Arrangementet løber af stablen i Frederiksborg Slotshave, søndag den 25. august 2013 fra kl. 14:00 til 16:30.


Adresse: Café Havehuset, Rendelæggerbakken 2, 3400 Hillerød.


Tilmelding inden den 22. august på:
lustrajo@gmail.com eller tlf: 2623 6812 



Programmet: 
14:00 Velkomst - ”VÆKST-team Frederikssund” (Jørgen Bech, Jørgen Olsen og Michael Kock, byrådskandidater for Venstre)

14:20 Brobygning Til Arbejdsmarkedets fortælling omkring Cafe Havehuset og Living Lights of Denmark v/- Vibeke Munk (adm. direktør), Jørn Bak (drifts- og personalechef) og Michelle Sørensen (projektdeltager i Café Havehuset)


14:40 Hvordan kan jobcentrene bidrage til vækstfremmende tiltag? v/Britt Flamgaard, jobcenterchef i Lolland” 


15:00: Hvordan skaber man en succesfuld socialøkonomisk virksomhed? v/ Stifter og ejerleder af Creative Company Peter Nørgaard


15:20: Det socialøkonomiske perspektiv I – v/ Tidligere folketingsmedlem og advokat Line Barfoed


15:40: Det socialøkonomiske perspektiv II – v/ Folketingsmedlem Hans Andersen (V)


16:00 Afsluttende debat med Line Barfoed som ordstyrer


Husk at oplyse antal deltagere.


Om Peter Nørgaard fra CC-Hobby se her: http://codeofcare.dk/

”I disse år ser vi et samfund, hvor der er flere uden for arbejde end i arbejde i de fleste kommuner. Arbejdsløse, syge og førtidspensionerede i tusindevis.

Enten er du ude eller også er du inde. Efterladt af et system, hvor man sidder fast eller farer vild.
Men der skal findes en vej frem, for der skal være brug for alle, til gavn for alle. For hvad er meningen med et samfund, hvis halvdelen af dets mennesker står uden for?”


Breaking News:

Også Anne Worning direktør for Center for Socialøkonomi kommer og kan deltage med sine erfaringer fra området. http://www.socialokonomi.dk/cso/index.php?page=nyhedsbrev&id=38

I VÆKST-team Frederikssund har vi hidtil brugt kræfterne på at dokumentere og give eksempler på det vækstpotentiale, der er i kommunen, og det behov der er for bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Vi har påpeget, at kommunen ved effektiviseringer af driften kan forbedre sin service og frigive ressourcer, som bl.a. bør anvendes til skattelettelser og fjernelse af dækningsafgift. 

Vi vil nu vise, at vi udover tal og analyser også har blik for de bløde værdier ved at komme med konkrete forslag til, hvordan vi hjælper de næsten 25 % af arbejdsstyrken, som desværre for dem selv og samfundet er endt på kanten af arbejdsmarkedet. Vi vil præsentere eksempler på meningsfuld aktivering, som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes situation. Udover den humanistiske synsvinkel er et større arbejdsudbud en forudsætning for en sund vækst. Med den indgangsvinkel inviterer vi til debatmøde om, hvordan vi får flere med i det aktive arbejdsmarked.


Mødet er åbent, men kræver forudgående tilmelding. Vi håber mange Venstre medlemmer, herunder naturligvis de øvrige byrådskandidater, vil deltage og sætte deres præg på vort arrangement. Mødet afholdes i smukke omgivelser i Frederiksborg Slotshave, hvor gæsterne vil blive betjent af personer, som er i aktivering på en privatejet socialøkonomisk cafe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar